Møderne på Skejby efter

Det første møde på A4:

Et par dage efter Simones begravelse fortalte vores nabo, at hendes søn,
som er læge, gerne ville hjælpe os med at gennemgå Simones
journal, hvis vi havde mod på dette.
Grunden til dette tilbud var, at han syntes, at det var hurtigt, at Simone
havde fået dette “tilbagefald”.
Vi tog mod hans tilbud og kontaktede Skejby for at få en kopi af
Simones journal, som vi er i vores ret til at få.

En ting er, hvad man har ret til, noget andet er så at få
en kopi af journalen udleveret. Efter en del ringen endte det med, at
vi aftalte en dato med Skejby for, hvornår vi kom og hentede kopien.
Vi tilbød endda at komme og tage kopierne selv. Et par dage før
den aftalte dato, ringede de fra afdelingen og indbød os til et
møde, hvor vi så ville få kopien af journalen.

Mødet blev holdt med afdelingslægen og en sygeplejeske.
Under mødet drøftede vi den behandling, som Simone havde
fået, og de kritikpunkter vi havde blev fremlagt/diskuteret. Mødet
varede ca. 3 – 4 timer og sluttede med, at vi fik kopien af journalen
og samtidig aftalte vi et nyt møde, hvor vi så skal gennemgå
det, som lægen evt. fandt ud af.

Journalen:

Simones journal omfatter 97 sider optegnelser fra Skejby, Amtssygehuset
og Kommunehospitalet plus bilag og optegnelser fra sygehusene i Odense,
Viborg.
Alt dette fik den uvildige læge nu til gennemsyn, hvor vi især
gerne ville have hans udtaelser i forbindelse med det der skete efter
kur 6 (infektionen i sommeren), og det der skete den/de sidste dage inden
Simone dør.

Efter at have læst journalen mødes vi med lægen for
at gennemgå det han evt. havde fundet. Det viser sig at der er nogle
steder han mener at vi skal spørge nærmere til og han forklarer
hvor og hvorfor. Samtidig siger han at det er en journal der er meget
mangelfuld, idet der mangler det han kalder “statusark/samtaler”.
Dette bliver senere bekræftet af embedslægen.

Det andet møde på A4:

Vi mødtes igen med afdelingslægen og sygeplejesken, Stine
er også med denne gang.
Det bliver et langt møde, hvor der bliver talt lige ud af posen
om de følelser og den afmagt, vi står med efter det forløb,
som Simone var igennem. Der bliver ikke lagt skjul på den skuffelse,
vi har over for afdelingens behandling af Simone.
På mødet gennemgår vi de punkter fra journalen, som
lægen har gjort opmærksom på, og også noget vi
selv har undret os over. Der bliver givet forklaringer og indrømmelser,
bl.a. at de nok kunne have opdaget, at Simones kræft var genopblusset
mindst 14 dage tidligere.

Mødet resulterer i, at afdelingslægen opfordrer os til at
lave en skriftlig redegørelse over de
kritik- klagepunkter, som vi har fremlagt, idet han mener, at dette vil
gøre det lettere for ham at drøfte sagen med personalet
og de andre læger på afdelingen.
Han gør os opmærksom på, at vi kan klage til Patientklagenævnet,
og opfordrer os til dette.

Efterfølgende laver vi en skriftlig redegørelse
over de kritik- og klagepunkter, vi har drøftet, men skrevet med
nævnelse af navne på de læger, som det drejer sig om,
samt på områder omhandlende afdelingens plejepersonale. Samtidig
aftaler vi et nyt møde med afdelingslægen, for at drøfte
resultatet af afdelingens møde omkring skrivelsen.

Denne redegørelse sendes som aftalt til afdelingen og bliver samtidig
grundlag for klagen sendt til Patientklagenævnet..

I tiden inden næste møde modtager vi et brev fra en af overlægerne
på afdelingen.

Det tredie møde på A4:

På dette møde skal vi gennemgå det, som
afdelingen er kommet frem til ud fra den redegørelse,
som vi fremsendte. Vi mødes igen med afdelingslægen og en
sygepeljeske fra afdelingen.

Klagen og kritikpunkterne gennemgås i en god tone,
og der gives en forklaring til de punkter vi har fremført.
Vi får at vide, at vores kritik/klage allerede har medført
ændringer i nogle procedure på afdelingen.

At behandlingen af Simone burde have foregået på
en anden måde, var der ikke nogen tvivl om, men hvorfor at det gik,
som det gik, kunne der ikke gives en endegyldig forklaring på. Det
var sådan noget med at

  • der havde været overbelægning på afdelingen i den
    periode
  • man troede at den anden læge havde givet besked til os
  • og andre lignende undskyldninger.

Vi får i forbindelse med dette møde udleveret et brev fra
den anden af overlægerne, hvori han begrunder sin baggrund for de
beslutninger, han tog under Simones behandling. Samtidig indbød
han os til at mødes med ham, så han kunne give os mulighed
for at få dette uddybet nærmere.

Vi beslutter os for at tage imod dette tilbud og aftaler et tidspunkt
for at mødes.

Inden dette møde med overlægen, har vi haft et møde
med embedslægen om klagen.

Det fjerde møde på A4:

På mødet med overlægen får vi hans
forklaring og baggrund for de beslutninger, der blev truffet i forbindelse
med behandlingen af Simones kræft.

Han fortæller, at han lige til det sidste ikke havde
regnet med, at det var kræft, der var kommet igen, men samtidig
siger han, at han naturligvis burde have haft dette i tankerne, da Simone
ikke får det bedre efter julen.

De oplysninger, som vi har fået af den uvildige læge og embedslægen,
drøfter vi med overlægen, og han giver os ret i, at man burde
måske have givet Simone strålebehandling i stedet for højdosis
efter operationen, da denne type kræft er meget strålefølsom.
Ligeledes giver han ret i, at når man finder en blodprop af kræftceller,
i lungevenen som opereres ud, er der meget dårlig prognose for helbredelse.
Ting, som vi ikke fik noget at vide om, før bagefter.

Overlægen gav os ret i, at det, at vi ikke fik disse informationer
og den mangelende opmærksomhed på tilbagefald/genopblusning
af kræft, var tyveri af den sidste tid vi havde sammen med Simone.